Hos Hals Wellness tilbyder jeg nu behandling med Pelvic Chair – en moderne og dokumenteret metode til effektiv træning af bækkenbunden.
Behandlingen er særligt relevant for dig, der oplever:
- Urininkontinens (stress- eller tranginkontinens)
- Hyppige toiletbesøg – også om natten
- En følelse af slap eller svækket bækkenbund
- Gener efter graviditet
- Aldersrelateret svækkelse af bækkenbundsmusklerne
- Nedsat seksuel funktion relateret til muskeltonus
Mange – både kvinder og mænd – går alt for længe med generne. Det behøver du ikke.
Hvad er Pelvic Chair?
Pelvic Chair er en avanceret behandlingsstol, der ved hjælp af elektromagnetisk teknologi stimulerer bækkenbundens muskler i dybden.
På bare 30 minutter udføres, hvad der svarer til ca. 12.000 effektive knibeøvelser – helt uden at du selv skal gøre noget aktivt.
Du sidder fuldt påklædt i stolen under hele behandlingen.
Teknologien aktiverer musklerne langt mere intenst og præcist, end du selv kan via almindelige knibeøvelser – og det er netop derfor, mange oplever markante resultater.