Du har mulighed for at få tilskud til dine behandlinger hos mig.
Fodpleje:
Er du pensionist og berettiget til udvidet helbredstillæg, kan du få dækket op til 90% af din behandling. Du skal søge om dette via din hjemkommune INDEN du starter i behandling. Når du har fået bevillingen, booker du blot tid hos mig og betaler for behandlingen i klinikken. Derefter sender du kvitteringen ind til din kommune, som så udbetaler tilskuddet direkte til din Nemkonto. I de fleste tilfælde får du pengene udbetalt indenfor få dage.
Zoneterapi:
Sygesikringen Danmark giver tilskud til zoneterapi udført af RAB-registreret zoneterapeut uanset gruppe. Du kan pr. 1/1 2025 få op til 805,- i tilskud pr. år. Typisk 85,- pr. behandling.
Har du en privat eller arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, dækker denne i de fleste tilfælde behandling med zoneterapi. Det er forskelligt, hvor meget af behandlingen der gives tilskud til, men bemærk, at hvis din forsikring IKKE dækker det fulde beløb, skal du selv betale differencen op til klinikkens pris.